Head of Software Delivery
Vil du stå i spidsen for softwareleverancer i et af Danmarks mest innovative softwarehuse?
Iterator IT i Århus søger en erfaren Head of Software Delivery, som vil have det overordnede ansvar for softwareudviklingsafdelingen, drive projekter og udvikle et talentfuldt team af udviklere.
Om Iterator IT
Iterator IT blev grundlagt i 2016 og er siden vokset til et af Danmarks førende softwarehuse. Virksomheden har i dag 30 medarbejdere og en tocifret millionomsætning, og leverer digitale løsninger inden for Cloud, Webplatforme, Apps og Datavisualisering.
Virksomhedens kunder er primært i industri, service og det offentlige, hvor de leverer hele løsninger – fra idé og scoping til fuldendte IoT-løsninger, der skaber effektive og rentable resultater.
Hos Iterator vil du opleve et højt fagligt niveau, en stærk vinderkultur og en arbejdsplads med stolthed over fælles resultater.
Din rolle
Som Head of Software Delivery vil du referere til virksomhedens CTO og få ansvar for:
Overordnet personale- og driftsansvar for softwareudviklingsafdelingen, herunder trivsel, fastholdelse, kompetenceudvikling samt daglig ledelse af to projektledere
Bindeled mellem udviklere, projektledere og ledelse – fungerer som daglig “go-to”, teknisk sparringspartner og filter op mod CTO.
Aktiv deltagelse i den operationelle projektledelse med ansvar for egne projekter samt fleksibel indsats på tværs af leverancer
Overordnet ansvar for projektleverancer, herunder team-sammensætning, ressourceplanlægning, kvalitetssikring, deadlines, budgetter og projektøkonomi i samarbejde med CTO
Ansvar for den daglige drift og videreudvikling af leverance- og projektmodeller, herunder implementering af nye metoder, systemer og løbende procesoptimering
Ansvar for strategiske og nøglekunder samt administrative og procesrelaterede opgaver som fakturering, tidsregistrering, systemer og kundekontrakter
Din profil
Du har en teknisk baggrund inden for softwareudvikling, fx som Cand.IT med softwarefokus, softwareingeniør eller IKT-ingeniør, samt solid erfaring med projektledelse og projektøkonomi. Du har dokumenteret erfaring med at drive softwareprojekter, sammensætte de rette teams og sikre leverancer af høj kvalitet.
Erfaring med personaleledelse er en fordel, men ikke et krav. Du kan også være projektleder med ambition og ønske om direkte personaleledelse – vigtigst er, at du trives med at udvikle mennesker, der sætter egen barre meget højt.
Af natur er du kommunikativ stærk, ansvarsbevidst, samarbejdsorienteret og trives i rollen som bindeled mellem teknik og forretning.
Iterator tilbyder
Iterator IT er 100 % dansk og sætter en ære i at være tæt på kunder og på deres virkelighed, uanset branche, med fælles ejerskab for projekterne, entusiasme og en urokkelig tro på fremtiden
At være med forrest, når det gælder om at identificere forretningsmuligheder med IoT – og at realisere de muligheder i samarbejde med kunder og partnere.
Du får mulighed for at præge strategiske beslutninger og udvikle et team af ambitiøse udviklere.
Der er stor fokus på medarbejdertrivsel og arbejdssted er centralt i Århus med ingen rejseaktivitet.
Om dig
Du motiveres af at skabe resultater gennem dit team, sikrer højeste kvalitet i leverancer og trives med både strategiske og operationelle udfordringer. Du vil være med til at styrke Iterators position som markedsførende inden for digitale løsninger og IoT – og samtidig udvikle talentfulde medarbejdere.
Klar til at tage næste skridt
Stillingen besættes i samarbejde med MØLLER | HANSEN. Derfor skal du sende din ansøgning og CV via linket "søg jobbet" eller kontakte Jakob Møller Hansen for yderligere spørgsmål på telefonnummer 22 77 28 99.
Vi holder juleferie frem til mandag den 5. januar, og påbegynder screening umiddelbart derefter, så send os din ansøgning allerede i dag og bliv en del af Iterators fortsatte vækstrejse.
- Afdeling
- Information technology
- Lokationer
- Århus
Kollegaer
Om MØLLER | HANSEN
Forpligtet på Din Succes
Hos MØLLER | HANSEN måler vi vores succes på din. Du skal vælge os, når du ønsker en partner, der siger tingene som de er, og som med et solidt afsæt i Forsvaret, går til enhver opgave, struktureret og målrettet. Vi er kendt for vores langvarige kunderelationer, hvor vi fungerer som en kvalificeret, fortrolig og forretningsfokuseret sparringspartner. Vi sætter en ære i at levere kvalitet i alt, hvad vi gør, og vores kunder ser os ofte som deres Trusted Advisor i strategiske og ledelsesmæssige spørgsmål.