Servicekoordinator
Bliv en nøglespiller i en stærk serviceorganisation
På vegne af DVI Energi A/S søger vi en struktureret og serviceminded servicekoordinator, der vil være med til at sikre en professionel og effektiv serviceoplevelse af høj kvalitet for kunder og samarbejdspartnere.
Om DVI Energi
DVI Energi er Danmarks største producent af varmepumper og udvikler, producerer og leverer energiløsninger til både erhverv og private. Virksomheden er kendt for sin danske produktion, sin kompromisløse tilgang til kvalitet – og for at gå direkte i markedet uden store mellemled. Det har skabt respekt i branchen og en stærk position i en sektor, der spiller en central rolle i den grønne omstilling.
Stillingen refererer til DVI Energi´s Serviceleder og har arbejdssted i Skørping.
Rollen
Som servicekoordinator i bliver du en central del af servicefunktionen og første kontaktpunkt for kunder og servicepartnere i virksomhedens serviceforretning. Du får en vigtig rolle i at sikre, at serviceopgaver håndteres professionelt, struktureret og effektivt – og at kunderne - såvel interne som eksterne - oplever en smidig og kompetent service.
Du vil samarbejde tæt med både interne kolleger, servicepartnere og udekørende teknikere og dine opgaver vil bl.a. omfatte håndtering af garanti- og reklamationssager, oprettelse af reservedelsordrer i ERP-systemet, koordinering af serviceopgaver med servicepartnere samt administration af serviceaftaler. Derudover vil du betjene servicetelefon og mail, booke serviceeftersyn hos kunder og planlægge samt følge op på opgaver for udekørende køleteknikere.
En vigtig del af rollen er også at sikre korrekt dokumentation efter serviceeftersyn og bidrage til løbende optimering af serviceprocesser og arbejdsgange – herunder arbejde med bedre struktur, systemer og digitale værktøjer.
Din profil
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en koordinerende eller administrativ rolle, hvor kundekontakt på flere kontaktpunkter og struktur har været centrale elementer. Brancheerfaring er ikke afgørende – det vigtigste er, at du trives i en rolle med mange kontaktflader og motiveres af at finde gode løsninger for kunderne.
Du er vant til at arbejde struktureret og bevarer overblikket, også når der er mange opgaver i gang samtidig. Du er serviceminded og har et naturligt fokus på at skabe en god kundeoplevelse og så kommunikerer du professionelt på dansk i både skrift og tale. Har du flair for tekniske produkter er det en fordel, men lysten til hurtigt at sætte dig ind i dem skal være i din natur. Erfaring med CRM-/ERP-systemer og Microsoft Office vil være en fordel ligesom det kan tilføre værdi, at du er vant til at arbejde med AI og andre digitale løsninger.
Du vil opleve en uformel omgangstone, høj faglig stolthed og kort vej fra idé til handling i en hverdag præget af højt engagement, faglig stolthed og et stærkt team omkring dig.
DVI Energi tilbyder
En central rolle i en virksomhed i vækst og internationalisering
Mulighed for at præge og udvikle serviceforretningen inden for dit domæne
Tæt samarbejde med ledelsen og forhandlernetværket
Attraktiv løn og pension
Gode arbejdsforhold i en uformel kultur, der respekterer faglighed og erfaring
Lokation: Skørping og Danmark – stillingen indebærer mange udekørende aktiviteter.
Sådan søger du
Rekrutteringsprocessen varetages af MØLLER | HANSEN. Har du spørgsmål til stillingen, kontakt Ann Romny, Executive Assistant på +45 40 81 30 00 eller ann@moeller-hansen.dk.
Vi behandler ansøgninger kontinuerligt — så send din ansøgning og CV via knappen “Søg jobbet” hurtigst muligt.
- Afdeling
- Energy
- Lokationer
- Skørping
Kollegaer
Om MØLLER | HANSEN
Forpligtet på Din Succes
Hos MØLLER | HANSEN måler vi vores succes på din. Du skal vælge os, når du ønsker en partner, der siger tingene som de er, og som med et solidt afsæt i Forsvaret, går til enhver opgave, struktureret og målrettet. Vi er kendt for vores langvarige kunderelationer, hvor vi fungerer som en kvalificeret, fortrolig og forretningsfokuseret sparringspartner. Vi sætter en ære i at levere kvalitet i alt, hvad vi gør, og vores kunder ser os ofte som deres Trusted Advisor i strategiske og ledelsesmæssige spørgsmål.